Tidligere Liverpool- og Barcastjerne skifter hjem til Brasilien
Efter en flot europæisk karriere vender en af Liverpools helt store profiler fra det seneste årti angiveligt retur til hjemlandet.
Stjerne eller flop?
Brasilianske Coutinhos europæiske karriere har budt på både høje toppe og dybe dale.
På sit bedste i Liverpool var han måske blandt verdens bedste spillere, mens det aldrig rigtig blev godt i FC Barcelona.
Det startede da også godt i Aston Villa, men i efteråret 2023 blev det blot til to kampe i Premier League for Unai Emerys mandskab, og så tog brasilianeren i vinter en tur til Qatar på et lejeophold.
Nu er han tilbage i England, men det bliver formentlig et kort ophold. Philippe Coutinho skulle nemlig være på vej hjem til Brasilien, hvor flere store klubber skulle have vist interesse, men Coutinho har angiveligt fået en aftale på plads med Vasco da Gama. Det skriver det brasilianske medie Globo.
Bekræftet: Aston Villa henter CL-finalist i ChelseaNu mangler Coutinho blot at blive enig med Aston Villa om en ophævelse af sin kontrakt med Premier League-klubben. Mediet skriver samtidig, at Coutinho må acceptere en stor lønnedgang.
32-årige Philippe Coutinho har spillet 43 kampe for Aston Villa med seks mål og tre oplæg til følge.