
Officielt: Bologna henter tidligere Sønderjyske-back
Bologna har fredag eftermiddag offentliggjort, at klubben har hentet svenske Emil Holm i Spezia, som har en fortid i Sønderjyske.

Foto: Bologna
Emil Holm er landet i Bologna.
Den tidligere Sønderjyske-back har nemlig skrevet under på en permanent aftale med sensationsklubben, som er kvalificeret til næste sæsons Champions League.
Bologna oplyser ikke, hvor lang en kontrakt den 24-årige svensker har fået i klubben.

I den forgangne sæson var Emil Holm udlejet til Atalanta, hvor han var med til at sikre Europa League-titlen foran Bayer Leverkusen.
Svenskeren nåede at spille 44 kampe for Sønderjyske, hvor det blev til otte mål og tre oplæg.