Officielt: B.93 henter OB-back hjem til Østerbro
OB har netop offentliggjort, at Nicklas Mouritsen vender hjem til B.93 og Østerbro.
B.93 har handlet i OB.
Her har klubben fra Østerbro hentet en af sine egne hjem til København.
Nicklas Mouritsen har nemlig sin fodboldopvækst i B.93, og nu vender han hjem igen efter 12 år væk fra klubben.
OB har nemlig offentliggjort salget af venstrebacken på sin hjemmeside fredag eftermiddag.
– Det er et skifte, jeg er meget taknemmelig for. Jeg ville gerne hjem til familien og vennerne i København, så jeg er lettet over, at OB var med på den, fortæller Nicklas Mouritsen til OB’s hjemmeside.
I B.93 bliver Mouritsen holdkammerat med sin lillebror, Mikkel Mouritz, som allerede har spillet mere end 200 kampe for klubben.
– Nu skal jeg spille på hold med brormand, hvilket bliver specielt for mig og min familie, da det ikke er noget, vi har prøver før.
Den 29-årige venstreback fik 25 kampe for OB, siden skiftet fra Helsingør sidste sommer.