Bundesligaen

Medie: Leverkusen klar på at sælge klippe til Bayern

Ifølge Florian Plettenberg er Leverkusen nu klar til at sælge EM-aktuelle Jonathan Tah, der gerne vil til Bayern München.

Granit Xhaka, Jonathan Tah og holdkammerater fejrer scoring i Bundesligaopgøret mellem Bayer Leverkusen og Werder Bremen på BayArena.
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Bayern München glippede mesterskabet for første gang i 12 år.

Bundesliga-titlen gik i stedet til Bayer Leverkusen, der vandt den tyske liga for første gang i klubbens historie – og så endda helt suverænt.

Xabi Alonsos mandskab formåede nemlig at gå igennem en hel sæson uden at tabe en kamp, og det kan han til dels takke sit forsvar for.

Men nu er en af de forsvarsspillere på vej væk.

Jonathan Tah, der i øjeblikket er til EM med det tyske landshold, vil nemlig gerne videre i karrieren.

Det skriver Sky Sports-journalist Florian Plettenberg på X.

Plettenberg skriver, at den 28-årige forsvarsklippe har gjort det klart over for Leverkusen, at han vil til Bayern München, og at han ikke har tænkt sig at underskrive en ny kontrakt med de tyske mestre.

Bayern står angiveligt med åbne arme og en kontrakt, der løber frem til sommeren 2029.

Medie: Bo Henriksen handler i Bayern

Jonathan Tah er ikke at finde i den tyske trup, der møder Danmark lørdag, da han er ude med karantæne.

EM-ottendedelsfinalen mellem EM-værterne og Herrelandsholdet løber af stablen klokken 21:00 og bliver vist på TV 2 og TV 2 Play.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P