– Jeg er ved at være træt af alle de islændinge
I Lyngby har man det med at hente spillere fra Island, og det lader til, at det godt kan betale sig. Dog er Andreas Bjelland ved at være en smule træt af dem.
Lyngby Boldklub har nydt godt af at hente spillere fra Island.
Andri Gudjohnsen er et pragteksemplar på en islandsk spiller, der brændte Superligaen af.
Han er da også blevet solgt videre til KAA Gent for over 21 millioner kroner ifølge transfermarkt.com.
Derfor kan det godt tyde på, at man i Lyngby igen kigger mod nord i det kommende transfervindue – men står det til Andreas Bjelland, behøver man ikke at gøre det.
– Jeg synes, vi har rigeligt af dem. Jeg er ved at være træt af alle de islændinge, må jeg ærligt indrømme.
– Men hvis der er noget kvalitet tilbage deroppe… jeg tænker ikke, der kan være så meget på sådan en lille ø, men hvis det er der, kvaliteten er, så er det der, vi henter spillere.
– Det er klart, de skal have et vist niveau for at kunne være med, siger Andreas Bjelland med et smil på læben til campo.dk ved Lyngbys træning torsdag.
Efter Gudjohnsen ikke længere er at finde i Lyngby, er der blot to islændinge tilbage i førsteholdstruppen i form af Kolbeinn Finnsson og Svævar Atli Magnússon.
Zohore træner med i Lyngby: Tror ikke, han er en mulighedMen den største islænding af dem alle var Gylfi Sigurdsson, der kom til klubben i august sidste år efter sin pause fra professionel fodbold, hvor han førhen tørnede ud for klubber som Tottenham og Everton.
I marts blev han sendt hjem til Island, hvor han nu tørner ud for Valur Reykjavik. Han nåede fem Superliga-kampe for Lyngby.
Se klippet med Andreas Bjelland i videoen øverst i artiklen