Bundesligaen

Bundesliga-klub køber Kaufmann i Union Berlin

Mikkel Kaufmann er fredag eftermiddag blevet solgt fra Union Berlin til en anden Bundesliga-klub i FC Heidenheim.

Foto: FC Heidenheim
Denne historie udkom først på campo.dk

Mikkel Kaufmann har nu fundet sin fjerde klub i Tyskland.

Det tidligere FCK-talent har før tørnet ud for HSV, Karlsruher og senest Union Berlin, men nu hedder det FC Heidenheim.

Klubben har nemlig offentliggjort købet af Kaufmann fredag eftermiddag.

Foto: FC Heidenheim

Den 23-årige danske angriber har skrevet under på en aftale med Heidenheim, som løber frem til sommeren 2028.

– Mikkel er en angriber, som konstant løber og presser modstanderen. Hans stil passer perfekt til os. Derudover er Mikkel ung, og hans fodboldudvikling er endnu ikke slut.

– Vi ville gerne have hentet ham sidste år, men nu, efter Tim Kleindiensts skifte [til Borussia Mönchengladbach, red.], intensiverede vi forhandlingerne med Mikkel, og vi er mere end tilfredse med, at vi har hentet ham, lyder det fra Heidenheims CEO, Holger Sanwald.

I Union Berlin blev det til ét enkelt år med 19 optrædener og én enkelt scoring.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P