Premier League

Ung dansk keeper skal til Premier League-storklub

Lucas Nygaard har skrevet under på en professionel kontrakt med den engelske storklub Arsenal.

Foto: Arsenal

Lucas Nygaard havde 18 års fødselsdag onsdag.

Torsdag kan han så glæde sig over at have skrevet under på en kontrakt med Arsenal. Det bekræfter de engelske vice-mestre på deres hjemmeside.

Lucas Nygaard har været uden kontrakt siden årsskiftet, hvor han forlod FC Nordsjælland.

Nygaard har siden trænet med hos Lyngby Boldklub, og har ifølge Tipsbladet været på prøvetræning i Paris Saint-Germain og altså Arsenal.

Han glæder sig over skiftet til storklubben.

– Jeg har en god følelse i maven. Som alle ved, så er Arsenal en stor klub, og jeg var virkelig glad, da min far fortalte mig, at der var interesse.

– Jeg er en moderne keeper, som godt kan lide at spille med mine fødder. Jeg er også god på stregen og laver gode redninger, siger han til klubbens hjemmeside.

Det fremgår ikke af nyheden, hvor lang tid kontrakten løber. Keeperen er søn af den tidligere badmintonstjerne og nuværende TV2-vært Camilla Martin.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P