3F Superligaen

– Skuffelsen sidder i mig, indtil vi er øverst igen

F.C. Københavns cheftræner, Jacob Neestrup, lagde hurtigt tredjepladsen bag sig og så fremad. Men skuffelsen sidder stadig i ham.

FCKs Cheftræner Jacob Neestrup under playoff-kampen om en plads i Conference League-kvalifikationen mellem FC København og Randers FC i Parken, København, fredag den 31. maj 2024.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

FCK sluttede Superligaen af på tredjepladsen.

For klubbens mange fans er det en skuffelse, men det er der ikke nogen tvivl om, at det også er for cheftræner Jacob Neestrup.

Torsdag spillede FCK sommerens første træningskamp mod Silkeborg, hvor det blev til en sejr. En sejr, som Jacob Neestrup sagtens kan bruge.

– Det handler jo om at vinde de kampe, man deltager i og få… ikke helt genopbygget, men altså, vi spiller for at vinde. Så var der nogle ting, som vi gerne ville se i dag, og synes jeg også for det meste, at vi fik set, siger Jacob Neestrup til campo.dk efter torsdagens testsejr.

Efter sommeren skal F.C. København ud og tilbageerobre mesterskabet, hvis man spørger Neestrup. Og han er ikke i tvivl om, at det er der, fokus ligger.

– Det handler om, at vi vil have revanche. Lige nu er vi nummer tre, og det skal vi jo tage revanche på. Der er nogle ting, der skal forbedres. Det er vi så startet på, og det kunne man se nogle tegn på i dag. Og det skal vi arbejde videre med, siger Neestrup.

Selvom tredjepladsen nok har taget hårdt på mange – spillere og trænere såvel som fans – lagde Jacob Neestrup det hurtigt bag sig og så frem mod den vigtige kamp om en plads i Europa.

– [Jeg lagde det bag mig] da det stod klart, at vi var nummer tre. Der var jeg afklaret omkring det. Så var der en kamp mod Randers, som skulle spilles, og som var vigtig.

– Så det handler jo om at smide den skuffelse væk, men jeg tror, at den kommer til at sidde i mig på en eller anden måde, indtil vi forhåbentlig står øverst igen en dag, lyder det fra Jacob Neestrup.

Ny FCK-boss slår fast: Der er kun ét succeskriterie

FCK tager hul på Superligaen mandag den 22. juli i en udekamp mod Lyngby Boldklub.

Torsdag den 25. juli gælder det så kvalifikationen til Conference League, hvor ‘Løverne’ skal møde enten FCB Magpies fra Gibraltar eller Derry City FC fra Nordirland.

Se klippet med Jacob Neestrup i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P