EM 2024

Poulsen har set svagheder: Her har Tyskland det svært

Danmark skal byde tyskerne op til dans på lørdag, mener Christian Poulsen, der slår fast, at landsholdet går efter sejren.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Tyskerne kom blæsende fra start ved EM-slutrunden og moste Skotland med 5-1.

Det var en opsigtsvækkende præstation, som fik optimismen til at blomstre blandt tyskerne. Holdet har dog ikke efterfølgende nået samme højder, og det er er en god nyhed for Danmark, der møder Tyskland på lørdag.

Den danske assistenttræner Christian Poulsen hæfter sig blandt andet ved Tysklands kamp mod Schewiz, hvor værterne havde det svært.

Ifølge Poulsen er det i presspillet, at Danmark kan gøre ondt på hjemmeholdet.

– Vi kan byde dem op til dans. Selvfølgelig har vi respekt for dem, og de har nogle fantastiske spillere.

– Det så vi specielt i åbningskampen mod Skotland – der så de virkeligt stærke ud. Men i de sidste par kampe synes jeg også, at vi har set nogle svagheder, siger assistenttræneren til pressen og Campo.dk i mixed zone.

Det var først i overtiden af kampen mod Schweiz, at det lykkes for tyskerne at hive et point hjem. Det danske mandskab vil naturligvis forsøge at presse Die Mannschaft på samme måde.

– Det er jo det, vi sidder og prøver at analysere på og ser, hvor kan vi gøre noget.

Hvor er de svage henne?

– Jeg vil sige, at tyskerne er bedre med bold end uden bold. Så det handler om at have modet, siger han og fortsætter.

– Schweiz spillede en fin kamp mod dem. Men det er klart, at vi selvfølgelig skal fokusere på os selv, og vi skal også score mod dem.

– Det er klart et tema os os. At vi skal selvfølgelig slå dem, siger han.

Tyskland vandt de to første kampe i gruppespillet med henholdsvis 5-1 og 2-0 mod Skotland og Ungarn.

Yussuf P. slår fast: Tyske spillere undervurderer os ikke

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P