
Medie: Tre PL-klubber kæmper om Sevilla-bomber
Hele tre Premier League-klubber kæmper om Sevilla-angriberen Youssef En-Nesyri.

Foto: Marcelo Del Pozo/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie
Youssef En-Nesyri er en eftertragtet herre.
Ifølge Inside Futbol er han nemlig på radaren hos tre klubber i Premier League.
Mediet mener at vide, at især Tottenham har set sig varme på den marokkanske angriber, der har bombet mål ind for Sevilla i den forgangne sæson.
Hvem, de to andre klubber er, vides ikke. Men West Ham er tidligere blevet meldt interesseret i den 27-årige angriber, der har scoret 20 mål i 2023/24-sæsonen.
Også Jose Mourinho, der har overtaget tøjlerne i Fenerbahce, har set sig lun på ham.
En-Nesyri kom til Sevilla i januar 2020 fra CD Leganés, og siden da har han fået netmaskerne til at blafre 73 gange i 196 kampe for den spanske klub.
