Serie A

Medie: Bologna kan ikke holde på guldfugl

Ifølge Fabrizio Romano får Bologna svært ved at holde på Riccardo Calafiori, som har tiltrukket sig interesse fra den europæiske elite.

Modric hyldes af italiensk journalist
Modric hyldes af italiensk journalist
Slå lyden til
 
00:00
/
01:04
LIVE
Kroatiens Luka Modric i aktion mod Italiens Riccardo Calafiori under EM-slutrunden i Tyskland 2024.
Foto: Gabriel Bouys/AFP/Ritzau Scanpix

Riccardo Calafiori.

Husk navnet, for han kan godt blive en af sommerens store transferemner.

I hvert fald mener Fabrizio Romano at vide, at Bologna får svært ved at holde på den italienske forsvarsspiller, der øjeblikkeligt repræsenterer sit land ved EM.

Faktisk, så mener ledelsen i Bologna selv, at det bliver noget nær umuligt.

22-årige Calafiori har haft sit gennembrud i den forgangne sæson for sensationsholdet Bologna, der sluttede på femtepladsen i Serie A og dermed skal i Champions League efter sommeren.

Han er også startet inde i alle Italiens EM-kampe indtil videre, mens han fik 30 optrædener for Bologna i den italienske række – størstedelen af dem fra start.

Planen var egentlig, at Calafiori skulle blive i Bologna, men som nævnt har ledelsen nu nærmest skudt en hvid pil efter det.

Her kommer Juventus ind i billedet, der har fået grønt lys fra Calafiori allerede i maj måned. Dog mangler en aftale mellem klubberne.

Romano mener også at vide, at flere Premier League-klubber også lurer på den unge italiener, men hvor mange – og hvilke – nævner han intet om.

Ikke desto mindre mener Romano, at det står soleklart, at Bologna forventer store bud på deres guldfugl snarest.

Medie: Juventus sælger Moise Kean til konkurrent

Riccardo Calafiori kom op gennem AS Romas ungdomsafdeling, inden han blev hentet af FC Basel, som solgte ham videre til Bologna sidste sommer.

Han har i alt spillet 33 kampe for Bologna, hvor det er blevet til to scoringer og fem oplæg.

Jannik Vestergaard om at skulle stå over Niclas Füllkrug eller Kai Havertz
Jannik Vestergaard om at skulle stå over Niclas Füllkrug eller Kai Havertz
Slå lyden til
 
00:00
/
01:10
LIVE

Notifications

Notifikationer