Bundesligaen

Dortmund-legende bliver Sahins højre hånd

Lukasz Piszczek stopper som aktiv spiller den 1.juli, hvor han starter sin trænerkarriere i hjemlige rammer.

Lukasz Piszczek og Mats Hummels fejrer scoring i Champions League-kampen mellem Zenit St. Petersborg og Borussia Dortmund.
Foto: Anton Vaganov/Reuters/Ritzau Scanpix

Borussia Dortmund har trænerteamet på plads.

Efter Edin Terzic’ exit stod det klart, at Nuri Sahin overtager som cheftræner i den tyske storklub.

Og nu har Sahin fundet sig tre assistenter, der skal rådgive ham i den kommende sæson – og en af dem er en polak, der har spillet i Dortmund i 11 år.

Således meddeler Dortmund på sin hjemmeside, at Lukasz Piszczek bliver en af assistenterne for Nuri Sahin.

Den 39-årige polak spillede i Dortmund fra 2010 til 2021, hvor han skiftede hjem til Polen og Goczalkowice.

Lukasz Piszczek og Mats Hummels fejrer scoring i Champions League-kampen mellem Zenit St. Petersborg og Borussia Dortmund.
Foto: Anton Vaganov/Reuters/Ritzau Scanpix

Den 1. juli stopper han så sin aktive karriere som spiller og tager hul på det næste kapitel som træner.

Piszczek nåede 382 kampe i sin tid i Dortmund, hvor han scorede 19 mål og lavede 64 assists.

Bundesliga-sensation nærmer sig Dortmund

Udover Piszczek tiltræder også to andre assistenter for Nuri Sahin. Her er der tale om Joao Tralhao og Ertugrul Arslan, der overtager pladserne fra Sven Bender og Sebastian Geppert.

Sahin og Piszczek har spillet sammen i Dortmund – dog har førstnævnte været lidt mere frem og tilbage på lån og transfers.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P