EM 2024

Tysk medie: Danmark spiller som hård modstander

Tysk lokalmedie sammenligner det danske landshold med Schweiz, som spillede uafgjort med Tyskland i gruppespillet.

Jamal Musiala har lige scoret for Tyskland mod Skotland
Foto: Ritzau / REUTERS/Kai Pfaffenbach

Kasper Hjulmands mandskab er solidt, og de tilllader sjældent modstanderen plads i farlige områder.

Sådan skriver det tyske medie Frankfurter Allgemeine om det danske landshold, som møder Tyskland lørdag aften i Dortmund.

Tyskerne har hjemmebanefordel ved slutrunden, og er da også favoritter til opgøret. Men ifølge det tyske medie, skal Die Mannschaft have respekt for danskerne, som minder om Schweiz mener de.

Tyskland mødte Schweiz i den sidste kamp i gruppespillet, og den endte 1-1 efter et opgør, hvor tyskerne havde problemer. Det var først i overtiden, at angriberen Niclas Füllkrug udlignede for EM-værterne.

I artiklen peger Frankfurter Allgemeine blandt andet på Danmarks kamp mod England, som endte 1-1 efter et Morten Hjulmand-drøm.

Mediet er imponeret over, hvordan Hjulmands tropper håndterede at komme bagude i en kamp, hvor England var favoritter.

– De var ikke imponerede, og ikke bare udlignede de, men de havde også de bedste chancer og fortjente at vinde, står der i artiklen.

Men hvem skal de tyske fans og spillere så holde godt øje med? Det er der også bud på i artiklen, og det er to rutinerede midtbanespillere, som bliver fremhævet.

Den ene er naturligvis Manchester United-spilleren Christian Eriksen, om hvem Frankfiurter Allgemeine skriver:

– Han sætter tempoet for danskerne, og der er ikke andre på holdet, som forstår at sætte holdkammeraterne op som ham, skriver de.

Men mediet bemærker, at Eriksen ikke er den eneste spiller, som tørner ud for en Premier League-klub

Det er der elleve andre dansje spillere, som gør, og det gør Danmark til det hold ved EM, som har flest spillere i den engelske liga, skriver de. Udover England naturligvis.

– Det her ikke bare et Christian Eriksen hold. (…) Højbjerg har – selvom han spiller i en dybere position – også klare playmaker-kvaliteter.

Kampen mellem Danmark og Tyskland spilles som bekendt på lørdag, og der er kick off klokken 21.00. Den vises på TV2.

Schmeichel ist bereit: Vi glæder os til at møde Tyskland

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P