NordicBet Ligaen

Officielt: FC Roskilde henter Lyngby-back

FC Roskilde har hentet Mikkel Juhl i Lyngby, som kommer til klubben på en toårig aftale.

Foto: FC Roskilde

FC Roskilde er i gang med at gøre sig klar til NordicBet Ligaen.

2. Divisions-oprykkerne har nemlig hentet Mikkel Juhl i Lyngby – det bekræfter klubben tirsdag formiddag.

– Vi er meget tilfredse med tilgangen af Mikkel. Udover at Mikkel er en super fyr, der kommer til at passe godt ind i gruppen, så er han virkelig en dygtig spiller.

Foto: FC Roskilde

– Han har erfaring fra NordicBet Ligaen, og det har vi behov for, fortæller sportschef i FC Roskilde, Anders Theil, til klubbens hjemmeside.

Mikke Juhl tilbragte sidste sæson på lån i FC Fredericia, hvor han fik 34 optrædener i den forgangne sæson.

For de Kongeblå er det dog kun blevet til to kampe for førsteholdet, siden han kom til fra Nykøbing i 2022.

I Roskilde har Mikkel Juhl skrevet under på en kontrakt, som løber frem til sommeren 2026.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P