EM 2024

Eriksen efter sejr og rekord: Absurd – havde jeg aldrig troet

Christian Eriksen var efter sejren mod Serbien både stolt og ydmyg over den danske kvalifikation til ottendelsefinalen af EM samt hans rekord for flest spillede landskampe.

Christian Eriksen satte tirsdag aften mod Serbien landskampsrekord
REUTERS/Leonhard Simon

Christian Eriksen og Danmark har leveret varen.

Med endnu et uafgjort resultat har Danmark netop spillet sig videre som nummer to i Gruppe C, og på lørdag venter det tyske landshold.

Efter kampen, hvor Danmark spillede 0-0 mod Serbien, var der naturligvis nerver på hos den danske stjerne.

– Jeg synes, det var lidt presset til sidst, og så sidder jeg ude (på bænken, red.), og det var næsten endnu værre, end at være inde på banen. Men jeg er lettet, og jeg er stolt over, at vi går videre. Selvfølgelig kunne vi godt have brugt nogle sejre, men vi er videre, sagde Christian Eriksen til DR efter kampen.

Christian Eriksen satte med sin startplads hos Danmark samtidig landsholdsrekord for Danmark, hvor han nu har spillet 133 kampe.

Også det skabte en stolthed hos Danmarks nummer 10.

– Ja, det er helt surrealistisk at stå her med 133 landskampe. Det er jo fuldstændig sindssygt. Fuldstændig absurd. Det er aldrig noget, jeg havde troet eller turde drømt om, da jeg startede for mange år siden. At stå her i dag det er jeg stolt over og utrolig glad for, sagde Eriksen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P