NordicBet Ligaen

Officielt: Esbjerg fB henter offensivspiller i Vejle

Esbjerg fB kan mandag eftermiddag fortælle, at klubben har hentet nyt blod til offensiven i form af den 19-årige offensivspiller, Frederik Flaskager.

Esbjerg fB henter Frederik Flaskager
Foto: Esbjerg fB
Denne historie udkom først på campo.dk

Nyt blod i den esbjergensiske offensiv.

Således kan Esbjerg fB mandag eftermiddag præsentere ny spiller i klubben i form af den 19-årige offensivspiller Frederik Flaskager.

Klubben oplyser, at parterne har indgået en aftale, der løber frem til sommeren 2025.

Frederik Flaskager skifter til EfB fra Vejle, hvor han noterer sig for to førsteholdskampe. Ellers har den primært stået på U19-bold, hvor Flaskager i den seneste sæson scorede 15 mål og blev nummer tre på topscorerlisten i U19 Ligaen.

Mandagens transfer er derfor også en nyhed, der vækker stor glæde hos EfB-cheftræneren Lars ”Lungi” Sørensen, som fortæller, at det har været en prioritet at tilknytte Flaskager.

– Vi får i Frederik Flaskager en ung, frisk og dynamisk spiller med stort gåpåmod ind i truppen, og det glæder vi os til. Frederik har scoret rigtig mange mål på ungdomsniveau, hvilket har gjort ham interessant for andre klubber, men han har valgt EfB til, og det er vi glade for.

– Der ligger nu et arbejde i at udvikle hans spidskompetencer yderligere, og det tror vi på, vi kan i fællesskab, så Frederik bliver et vigtigt aktiv for os i den kommende sæson. Vi glæder os til at byde ham velkommen, når vi tager hul på opstartsperioden, fortæller han.

Hovedpersonen selv, som primært gør sig på venstrekanten, men kan også spille helt på toppen, glæder sig også over klubskiftet, og ser frem til at tørne ud for Esbjerg.

– EfB er jo en stor klub, og jeg har fået et rigtig godt indtryk af forholdene og ikke mindst trænerne. Jeg har haft gode snakke med ”Lungi” og Søren Pallesen, og ligesom jeg tror på klubben og projektet, så har jeg også en følelse af, at den tror på mig, så jeg glæder mig til at komme godt i gang med mine nye holdkammerater. Og så selvfølgelig også til at spille inde på Blue Water Arena foran fansene, siger Flaskager.

Esbjerg fB åbner sæsonen i NordicBet Ligaen, når superliganedrykkerne fra OB gæster Blue Water Arena den 20. juli.

Vil ingen ende tage: Esbjerg henter forstærkning i AGF

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P