International Fodbold

Nattens Copa America: USA og Uruguay kom sikkert fra start

To opgør i Copa America løb af stablen natten til mandag, og her var det de umiddelbare favoritter, der lagde godt fra land.

USA's anfører Christian Pulisic i duel med en spiller fra Bolivia ved Copa America.
Foto: Omar Vega/AFP/Ritzau Scanpix

Natten til mandag bød på to opgør i mesterskaberne, Copa America, på den anden side af Atlanten.

Her skulle værtsnationen USA i aktion for første gang ved mesterskaberne, og det blev fejret med en sikker sejr over Bolivia.

Allerede efter tre minutters spil kunne jublen bryde løs på AT&T Stadium i Arlington, da Christian Pulisic sendte værterne i front. Sent i første halvleg måtte fansene igen op af stolene, da Pulisic assisterede Florian Baloguns scoring til 2-0 for USA.

USA dominerede langt størstedelen af kampen, og kørte den herefter sikkert hjem. 2-0 til USA.

Andetsteds var det de to andre nationer i Gruppe C, der sparkede Copa America i gang – nemlig Uruguay og Panama.

Her var det forhåndsfavoritterne fra Uruguay, der havde taktstokken fra start til slut, og det endte da også med en sikker sejr på 3-1.

Efter 16 minutters spil bragte Maximiliano Araujo Uruguay foran med 1-0. Herefter sad Uruguay på store dele af spillet og så længe ud til at køre en sikker ét-målssejr hjem. Men til sidst kom målene som perler på en snor.

Først var det Liverpool-profilen Darwin Nunez, der sendte 2-0-målet i kassen fem minutter før tid. I dommerens overtid lukkede og slukkede Matias Vina til 3-0, før Panamas Michael Murillo fik sendt et trøstemål i kassen til 3-1 dybt inde i overtiden.

Gruppe C toppes således af Uruguay og USA, der hver især har tre point efter første runde. Panama og Bolivia halter efter med nul point.

Status på EM 2024: Hvem går videre fra gruppespillet?

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P