EM 2024

Masser af scenarier på spil: Vi savner at synge sejrssang

Kasper Hjulmand tænker ikke på alle de mulige ting, der kan komme i spil efter kampen mod Serbien tirsdag. Han savner at vinde fodboldkampe.

Kasper Hjulmand og Peter Møller morer sig sammen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En sejr mod Serbien afgør det for Danmark.

Så skal landsholdet ikke hjem men videre ved EM-slutrunden i Tyskland. Et ringere udfald end en sejr vil betyde, at kuglerammen skal findes frem. Og så handler det om andre ting, udfaldet i tirsdagens kamp i München.

Men alle de regnestykker vil Hjulmand gerne undgå. Både før og efter kampen mod Serbien tirsdag aften.

– Vi planlægger den her kamp, som vi planlægger alle andre. Vi tror på, at med vores spil og den måde vi skal spille på, der går vi efter at vinde kampen.

Det fortæller Hjulmand på pressemødet mandag og fortsætter.

– Vi savner at stå i omklædningsrummet og synge en sang om, at vi har vundet en fodboldkamp. Det er det, vi går ud fra, siger han.

– Vi ved godt, at et uafgjort resultat formentligt er nok. Og det betyder, at til sidst i kampen, når der er 10 minutter igen, lad os forestille os, vi er bagude med en: Så er vi kun et mål fra og ikke to fra at gå videre.

– Vi spiller kampen som en kamp, vi gerne vil vinde og uanset om vi kommer under pres, spiller vi for at score det næste mål, siger han.

– Så vores indgang er at være på forfoden. At bruge det at der på den anden side af en hård tid kan være et mål til os. Vi går efter at vinde kampen, siger han.

Danmark har som skrevet to point i Gruppe C efter de to første kampe. Det er det samme som Slovenien, der i den sidste gruppekamp møder England, der topper gruppen med fire point.

Morgendagens modstander fra Serbien har et enkelt point.

Afværger fiasko-snak: Det er en kærlighedshistorie

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P