Premier League

Spurs-back bekræfter Milan-interesse: Det gør mig stolt

Han har været kædet sammen med et skifte til AC Milan, og nu bekræfter den brasilianske back selv, at den italienske storklub har forhørt sig hos Tottenham.

Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Emerson Royal kom til Tottenham Hotspur i 2021, men tiden i det engelske kan være ved at rinde ud.

Hvert fald meldes AC Milan interesseret i den brasilianske back, og interessen er så stærk, at den italienske klub har rakt ud til Spurs.

Det bekræfter hovedpersonen Emerson Royal selv i et interview med den brasilianske journalist André Hernan.

– Ja, jeg ved, at Milan har forhørt sig hos Spurs omkring mig. Det er jeg stolt af, Milan er en vigtig klub, udtaler Royal til Hernans Youtube-kanal ifølge journalisten Fabrizio Romano.

AC Milan har angiveligt været skræmt af Tottenhams pris på den 25-årige back, som menes at lyde på omkring 186 millioner kroner.

Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Men Royal håber, der findes en løsning.

– Lad os se, hvad der sker med Milan. Jeg er bare glad over at vide, at de interesseret i mig, lyder det fra Emerson Royale.

Brasilianeren er noteret for 101 kampe i Tottenham med fire mål og to oplæg til følge. Han har tidligere været i både Barcelona, Real Betis og Atletico-MG i hjemlandet Brasilien.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P