Medie: Dortmund meldes tæt på tysk Brighton-stjerne
Sommerens transfervindue er skudt i gang, og det gælder også for Champions Leagues sølvvindere, der nu vil hente en af klubbens landsmænd hjem fra Premier League.
Dortmund går angiveligt på rov i Brighton.
Således skriver Sky Sports-journalist Florian Plettenburg, at den tyske klub er tæt på en aftale med Pascal Groß.
Den tyske midtbanespiller skulle i følge Plettenburg have en mundtlig aftale på plads med Champions League-sølvvinderne.
Groß selv skulle eftersigende være meget interesseret i et skifte, men der er stadig et stykke vej fra den mundtlige aftale.
Parterne mangler at blive enige om, hvorvidt kontrakten skal gælde for to år med option på yderligere et år eller for tre år til at starte med.
Officielt: Brighton henter ung og lovende cheftrænerIfølge Plettenburg forventes Brighton og Dortmund at starte konkrete forhandlinger snart, og den 33-årige midtbanespiller skulle angiveligt koste mellem 55-75 millioner kroner.
Pascal Groß har ét år tilbage af sin kontrakt med Brighton, hvor han har spillet siden 2017, hvor han kom til fra Ingolstadt. Han har spillet 261 kampe for den engelske klub med 32 mål og 52 oplæg til følge.