3F Superligaen

Dobbelt op på Cornelius i FCK? – Jagter stopper i Allsvenskan

F.C. København er angiveligt på jagt efter at styrke det centrale forsvar, og her skulle hovedstadsklubben have rettet blikket mod det svenske.

Derek Cornelius i duel med Lionel Messi for Canada ved Copa America.
Foto: Alex Slitz/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

En spiller med 48 kampe under bæltet for Malmø FF i toppen af svensk fodbold.

Det er, hvad F.C. København i disse dage skulle holde øje med. Klubben jagter en forstærkning til det centrale forsvar, og her har man valgt at rette blikket mod naboerne på den anden side af Øresund.

Nærmere bestemt skulle F.C. København have et godt øje til Malmø FF´s canadiske stopper, Derek Cornelius. Det beretter TSN-journalisten Matthew Scianitti.

Ifølge Matthew Scianittis oplysninger trækker det op til en transfer for Cornelius denne sommer.

FCK skulle være et godt bud på en kommende klub, da klubben – sammen med flere andre klubber – har et godt øje til Cornelius.

Derek Cornelius er 26 år gammel og har gjort sig i en række klubber gennem tiden – både i Amerika og Europa.

På den anden side af Atlanten har han spillet for canadiske Unionville og MLS-klubben Vancouver, mens han i europæisk regi har gjort sig i de lavere tyske rækker, i bunden af den bedste tjekkiske række samt i græsk fodbold.

I februar 2023 gik turen til Malmø FF, og her har Derek Cornelius bidt sig fast som starter i det centrale forsvar.

I alt noterer han sig for 48 kampe for klubben med seks mål og en enkelt assist til følge.

Cornelius er i skrivende stund med det canadiske fodboldlandshold til Copa America. Han er fortsat på kontrakt i Malmø frem til december 2026.

Medie: Polsk Bundesliga-angriber på vej til FCK

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P