3F Superligaen

‘PC’s sidste handel i FCK? – Minder om noget

F.C. København har lørdag præsenteret Nathan Trott som klubbens nye målmand. Det kan meget vel være sportsdirektør Peter ‘PC’ Christiansens sidste handel i den danske hovedstadsklub.

Nathan Trott præsenteres i F.C. København.
Foto: Gaston Szerman, FCK Media

Det er for længst blevet meldt ud, at FCK-sportsdirektør Peter ‘PC’ Christiansen er blevet solgt til tyske Wolfsburg.

Det skifte finder dog først sted den 1. juli.

Dermed er det Peter Christiansen, der på papiret står bag den handel, som F.C. København lørdag eftermiddag har præsenteret.

Her har man netop budt velkommen til Nathan Trott, der er blevet hentet til fra Premier League-klubben West Ham.

Med kun lidt mere end en uge til Peter Christiansens skifte til tysk fodbold, kan det altså meget vel være hans sidste handel som sportsdirektør i FCK.

Det virker dog samtidig til at være en handel, som han ikke vil have det store imod bliver hans sidste.

– Vi er glade for, at vi har fået en aftale på plads med en dygtig målmand. Casen med Trott minder på mange måder om den, man tidligere har set med Jesse Joronen og senest Kamil Grabara, der tog fra England til en dansk Superliga-klub og gjorde det stærkt der, inden næste skridt til FCK, siger han til F.C. Københavns egen hjemmeisde.

Peter Christiansen vil dog fortsat hjælpe til i FCK under hele transfervinduet, selvom han ikke længere officielt er sportsdirektør i klubben fra den 1. juli.

Nathan Trott har tilbragt de seneste to sæsoner på leje i Vejle Boldklub, og er derfor langt fra et nyt bekendtskab i dansk fodbold.

Heller ikke for cheftræner Jacob Neestrup.

– Det er godt, vi har fået det tidligt på plads, så Nathan kan være med i hele vores opstart sammen med holdet. Han er ekstremt reaktionsstærk på stregen ved afslutninger fra tæt hold og har samtidig gode egenskaber ude i feltet.

– Yderligere har vi fået nogle topreferencer på ham fra England og Danmark, som også har givet os et rigtig sundt indtryk af ham som menneske og konkurrencestærk sportsmand også. Nu ser vi frem til at få ham ud på træningsbanen i morgen sammen med holdet, siger Neestrup.

25-årige Nathan Trott har skrevet under på en aftale frem til sommeren 2028.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P