Medie: Lang næse til Chelsea – Bayern køber Palace-stjerne
Ifølge en tysk Sky Sports-journalist har Bayern München sikret sig Michael Olise i Crystal Palace, der ellers længe har været rygtet til Chelsea.

Bayern München snupper Michael Olise lige for næsen af Chelsea.
Den franske Crystal Palace-stjerne har længe været rygtet til London-klubben, men nu går turen efter alt at dømme til Tyskland i stedet.
Ifølge Sky Sports-journalisten Florian Plettenberg køber Bayern nemlig Olise, som skriver under på en kontrakt i den sydtyske storklub, der gælder til 2029.

Plettenberg melder, at prisen ligger på 60 millioner euro.
Det svarer til omkring 447 millioner kroner.
Den 22-årige kantspiller kom til Crystal Palace fra Reading i 2021 for knap 70 millioner kroner.

Han har siden da spillet 90 kampe for Palace, hvor det er blevet til 16 scoringer og 25 oplæg.
Bayern München
Chelsea FC
Crystal Palace













