LaLiga

Medie: Arsenal, Chelsea og Barca kigger på spansk lyn

Nico Williams har været ganske imponerende ved EM-slutrunden indtil videre, og ifølge Fabrizio Romano, er der også mange storklubber, der kigger interesseret på den lynhurtige spanske kant.

Nico Williams dribler flot mod Italien.
Foto: Ozan Kose/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Nico Willams kan meget vel snart være fortid i Baskerlandet.

Den 21-årige kant, der til daglig spiller i Atheltic Bilbao har længe gjort sig positivt bemærket i LaLiga, og nu stråler han igen ved den igangværende EM-slutrunde.

Det har, ifølge Fabrizio Romano, fået nogle af verdens største klubber til at kigge ekstra interesseret på det spanske stortalent.

Ifølge Romano var Chelsea allerede interesseret i at hente Williams sidste sommer, men klubben valgte at gå efter Cole Palmer i stedet.

Foruden Chelsea beskriver Romano også, at Arsenal og FC Barcelona har noteret Williams på deres transferblok.

Noget tyder altså på, at det måske snart kun er en af de to Williams-brødre, der kan betage Baskerlandets beboere på stadionet i Bilbao.

Williams har endnu ikke scoret ved EM-slutrunden, men han har spillet ganske glimrende i begge Spaniens sejre.

https://campo.dk/2024/06/20/ny-em-semifinale-spanien-og-italien-brager-sammen/

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P