International Fodbold

Tidligere Ballon d’Or-vinder udsat for væbnet røveri

Roberto Baggio blev sammen med sin familie udsat for et væbnet hjemmerøveri torsdag aften.

Roberto Baggio med Romario bag sig under en kamp mellem Italien og Brasilien.
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

Det italienske politi er i fuld færd med at efterforske en sag omhandlende Roberto Baggio.

Den tidligere Ballon d’Or-vinder blev nemlig torsdag aften udsat for et væbnet hjemmerøveri.

Det forlyder i flere internationale medier, at Roberto Baggio sammen med sin familie blev låst inde i et rum i familiens hus, mens røveriet stod på.

Roberto Baggio forsøgte at gøre modstand, hvilket fik en af røverne til at slå ham i hovedet med undersiden af en pistol.

Han har siden modtaget behandling for hovedskaderne. Resten af familien meldes uskadt.

Røveriet blev foretaget af fem personer.

Episoden fandt efter sigende sted under kampen mellem Spanien og Italien.

Den 57-årige italiener vandt Ballon d’Or tilbage i 1993.

Han står noteret for 56 kampe med 27 mål til følge for det italienske landshold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P