Medie: West Ham-stjerne vil væk – interesse fra CL-klubber
West Ham har en stor hovedpine til sommer, hvor det lader til, at en af klubbens allerstørste stjerner vil forsøge at tvinge et skifte igennem.
Et år i London.
Så hurtigt kan det være slut med at se Mohammed Kudus tryllebinde Premier Leagues defensiver for West Ham.
Noget tyder nemlig på, at den vævre ghaneser allerede kan være på vej videre, da flere prominente klubber meldes interesserede.
Ifølge mediet Football Insiders kilder er der flere af de øvrige Premier League-klubber, der skal ud i Champions League, som er ekstremt interesserede.
Den interesse bekymrer The Hammers, som frygter, at den tidligere FC Nordsjælland-stjerne vil forsøge at tvinge et skifte igennem.
Derudover har Lucas Paquetas situation med sigtelsen om gambling besværliggjort klubbens transfervindue.
Fusk: FA sigter West Ham-profil for bettingsnydKlubben regner nemlig med at sælge mindst en stor profil for et stort beløb, for at skaffe penge i kassen til den nye manager, Julen Lopetegui.
Med Paqueta ude af ligningen kunne det meget vel blive Mohammed Kudus.
Den 23-årige offensivspiller kom til klubben i sommer fra Ajax, og siden er det blevet til 48 optrædener, 18 scoringer og syv oplæg.