EM 2024

– Har forsøgt at rykke frem i bussen

Morten Hjulmand har taget det danske landshold med storm ved denne EM-slutunde, og den begejstring blev ikke mindre, da han scorede sit første landsholdsmål mod England.

Morten Hjulmand efter scoringen mod England ved EM.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
EM 2024 | Runde 2
| Deutsche Bank Park | 20 jun 202418.00
Danmark
Danmark
u v v v u
1 : 1
Slut
England
England
t u v t v

Morten Hjulmand blev den store helt for Danmark.

Sporting-stjernen tordnede nemlig et langskudsdrøn ind, som var med til at sikre de danske drenge ét enkelt point – selvom det godt kunne være blevet til mere.

Men hvordan har den danske midtbaneslider egentlig arbejdet sig ind på holdet og faldet så godt til?

Morten Hjulmand skyder på mål for Danmark imod England ved EM.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Særligt peger Morten Hjulmand på sin udadvendte personlighed.

– Som person er jeg meget udadvendt. Jeg synes, at jeg er god til at socialisere mig i fællesskabet, og det har jeg også forsøgt at gøre på det her hold.

– Det har jeg også gjort på klubplan i alle de klubber, jeg har været i. Jeg har forsøgt at rykke mig frem i bussen, hvis man kan sige det sådan.

– Så det er den personlighed, jeg har, og det besluttede jeg mig også for, at jeg skulle holde fast i, da jeg skulle til at komme med her på det danske landshold, fortæller Morten Hjulmand til DR.

Morten Hjulmand efter scoringen mod England ved EM.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hidtil har den 24-årige midtbanespiller optrådt ni gange for det danske landshold og scoret ét enkelt mål – nemlig mod England.

Derudover har Hjulmand også stor succes på klubplan, hvor han netop har vundet det portugisiske mesterskab med Sporting.

Her blev det til 49 optrædener, fire scoringer og fire oplæg i alle turneringer for det portugisiske storhold.

Det danske landshold runder gruppespillet af på tirsdag mod Serbien, hvor der stadig er gode muligheder for, at Danmark går videre.

Du kan se kampen klokken 21:00 på DR1 og DRTV.

Tirsdag er i øvrigt også Morten Hjulmands fødselsdag.

Hvordan går Danmark videre fra EM-gruppespillet?

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P