3F Superligaen

FCK har deres ‘PC’-erstatning på plads

FC København bekræfter fredag morgen, at Sune Smith-Nielsen er ny sportsdirektør i klubben.

Foto: FC København

Sune Smith-Nielsen skal løfte arven fra Peter ‘PC’ Christiansen som ny sportsdirektør.

Det bekræfter den københavnske klub fredag. Den tidligere sportsdirektør ‘PC‘ blev tidligere på sommeren præsenteret i den tyske klub VfL Wolfsburg.

Sune Smith-Nielsen, som starter i stillingen den 1. juli, er ikke et helt nyt ansigt i FCK. Han kommer fra en stilling som udviklingsdirektør, og han har snart været i klubben i hele 16 år.

Smith-Nielsen er derfor en mand, som kender den københavnske butik ud og ind.

– Hans tilgang til fodbold, hans spilforståelse og hans arbejde med FCK-modellen er helt unik, siger bestyrelsesformand Henrik Møgelmose og fortsætter.

– Vi har gennemført en grundig søgeproces med flere mulige kandidater, og vi er meget stolte over, at vi finder vores nye sportsdirektør i egne rækker, siger han.

FCK skal til den kommende sæson finde frem til en trup og slagplan, der igen kan gøre holdet til danske mestre.

Mest populære

Notifications

Notifikationer