
Barca forlænger med midtbanespiller
FC Barcelona oplyser fredag, at man har forlænget aftalen med Marc Casadó.

Foto: FC Barcelona
FC Barcelona har forlænget aftalen med Marc Casadó.
Det oplyser den catalanske storklub på sin hjemmeside fredag.
Parterne har nu papir på hinanden frem til sommeren 2028.
Den 20-årige midtbanespiller, der også gør sig som højreback, er endnu ikke et household name på klubbens førstehold, hvor det indtil videre er blevet til fem optrædener.
I alt har det resulteret i lidt mere end en times spilletid.
Han er et produkt af La Masia, hvor han kom til tilbage i 2016.