Ikke slut endnu: Amoo vil tage voldtægtssag til Højesteret
Det lader ikke til at Akinkunmi Amoos sag er over endnu – hans advokat vil nemlig tage den til Højesteret.
Det er ikke slut endnu.
Akinkunmi Amoos ankesag blev torsdag afvist, da han ikke mødte op i retten mandag.
Den voldtægtsdømte nigerianers advokat har nu afsløret, at man har tænkt sig at tage sagen til Højesteret.
– Vi er ærgerlige over det, og vi kommer til at søge Procesbevillingsnævnets tilladelse om at få det indbragt hos Højesteret.
– Vi mener ikke, kendelsen svarer til den praksis, de er. Vi er ikke enige i afgørelsen, og vi mener, Højesteret skal have mulighed for at forholde sig til den, fortæller Amoos advokat, Mette Maria Lorentzen til Ekstra Bladet.
Ifølge mediet har Østre Landsret kunne afvise ankesagen, da Amoo ikke mødte op i retten, da han ikke havde fået sit visum i tide.
Nigerianerens advokat ville ikke komme ind på, hvorfor den tidligere FCK-spiller ikke havde fået styr på sit visum, og hun kunne heller ikke sige, hvor i verden han befinder sig.
– Alt det der kan jeg slet ikke udtale mig om. Jeg kan forholde mig til selve sagen, afslutter advokaten.
Akinkunmi Amoo og hans advokat har nu 14 dage til at søge om tilladelse til at få sagen i Højesteret.
I FCK blev det blot til fire kampe for klubbens førstehold, som ellers havde hostet op med 30 millioner danske kroner for ham.
Ankesag afvist: Amoos voldtægtsdom står ved magt