Fantastisk mulighed: Stærk karakter hos Lasso
FC Nordsjælland og Colibaly diskuterede også muligheden for et fortsat samarbejde efter succesfuldt ophold i Randers FC.
FC Nordsjælland gør torsdag noget af det, klubben er bedst til:
Sælger en af deres unge akademispillere til en større liga, og sender et signal til andre unge om, at de er en god udviklingsklub.
Denne gang er det 21-årige Lasso Coulibaly, som ryger afsted til AJ Auxerre i Frankrig. Det er en handel, som der er stor glæde over i Farum-klubben.
Og det er også et skifte, som er god for Coulibalys egne udvikling, vurderer fodbolddirektøren i FCN, Phil Radley.
– Vi har haft lange snakke med Lasso om, hvad der ville være bedst for hans udvikling.
– Vi var enige om, at Auxerre kom med en fantastisk mulighed for Lasso, som kan fortsætte sin gode udvikling, siger han.
Direktøren fortæller, at der også var diskussion om, om han skulle have en ny tørn i Nordsjælland.
– Lejeopholdet i Randers var et virkelig godt billede på Lassos stærke karakter, hvor han gik til det med brystet skudt frem og ambitionen om at spille så meget som muligt og udvikle sig, siger Radley.