– Presspillet bliver en lille nøgle mod England
Der venter Herrelandsholdet en svær opgave torsdag, når England er modstanderen ved dette års EM. Men de engelske verdensstjerner kan tækkes, hvis Danmark presser højt, mener Rasmus Würtz.
England vandt sin første kamp ved EM i søndag, da Serbien blev besejret.
Men selvom det blev til tre engelske point, så lykkedes det særligt serberne i anden halvleg af stresse de engelske verdensstjerner.
Og står det til Rasmus Würtz, så skal Danmark lade sig inspirere af den serbiske tilgang, når England venter torsdag aften.
Find dagens episode af EM Ambassaden i dit podcastfeed – eller lyt med her.
– Jeg tænker, at presspillet bliver en lille nøgle til det her, udtaler Würtz i EM Ambassaden, og fortæller, hvordan vil gribe kampen an, hvis han havde sat i landstræner Hjulmands stol:
– Hvis det var mig, så ville jeg sørge for, at det første pres og det høje pres, det kommer til at sidde lige i skabet. Og vi kommer ud aggressivt og bare slipper håndbremsen.
– Så tror jeg på, vi kan stresse englænderne. Så tror jeg på, vi kan få bolden mere og få sat nogle af vores egne gode spillere i spil.
Danmark spillede 1-1 i første runde mod Slovenien.
Dagens kampe
15:00: Slovenien – Serbien (Gruppe C)
18:00: Danmark – England (Gruppe C)
21:00: Spanien – Italien (Gruppe B)