Dansk overtag: Vi skulle have vundet
Danmark måtte torsdag aften ‘nøjes’ med uafgjort imod England, og spørger man Joakim Mæhle, så burde Danmark også have vundet kampen.
Danmark burde have vundet mod England.
Det var formentlig ikke den fornemmelse, de fleste danskere havde inden opgøret.
Men efter kampen mener en af de danske helte bestemt også, at England burde være rejst fra Frankfurt tomhændet.
– Jeg tror, vi kan være tilfredse med kampen. Måske en smule skuffede over resultatet. Jeg synes, at vi er det bedste hold over 90 minutter.
– Vi holder dem væk fra målet, selvfølgelig har de en lille smule, men jeg synes virkelig, vi er det bedste hold i dag. Vi er stolte af præstationen, men skuffede over resultatet.
– Det er også et stort kompliment til os, at vi gør England dårlige. Selvom vi står lavt, så presser vi dem stadig og bliver i vores formation, fortæller Joakim Mæhle i mixed zone til campo.dk og den skrevne presse efter kampen.
Efter det ene point ligger Danmark nu på to point i EM-gruppe C inden den sidste kamp imod Serbien.
Den kamp sparkes i gang klokken 21:00 på tirsdag, og du kan se den på DR1 og DRTV.
Du kan læse meget mere om kampen lige her.
Dansk dominans mod EM-gigant – ender i remis