EM 2024

EM-drama: Serbien spolerer slovensk EM-fest til sidst

Fem minutter inde i tillægstiden fik Serbien spoleret den slovenske EM-fest med en sen udligning. Slovenerne var ellers et mulehår fra at skrive fodboldhistorie.

Benjamin Sesko volder problemer for de serbiske spillere ved EM.
Foto: Thomas Kienzle/AFP/Ritzau Scanpix
EM 2024 | Runde 2
| Fußball Arena München | 20 jun 202415.00
Slovenien
Slovenien
u v v u u
1 : 1
Slut
Serbien
Serbien
t v t v t
Ž. Karničnik
69′
L. Jović
90’+6′

En slovensk sensation var meget tæt på at blive en realitet.

Således har slovenerne aldrig før formået at spille sig videre ved en slutrunde, men foran med 1-0 og udsigt til fire point efter to kampe efter 95 minutter af kampen mod Serbien var alt fryd og gammen.

Luka Jovic ville det dog anderledes, da han dybt inde i tillægstiden steg til vejrs og stangede en udligning i mål for serberne. Begge hold lever nu fortsat i turneringen, men Sloveniens vej til knockout-fasen ser pludseligt meget besværlig ud.

Set med danske briller var det næppe det værst tænkelige resultat.

Du kan læse liveopdateringer fra kampen nedenfor

90+7′ SLUT

90+6′ Luka Jovic header bolden ind på et hjørnespark til 1-1. Det vælter ind på banen med ølkrus og pyroteknik. Dommeren fløjter af, inden Slovenien får givet bolden op. Vanvittige scener

90+6′ MÅL – Serbien udligner!

90+3′ Det regner med ølkrus fra de serbiske fans. Det har det gjort i noget tid. Det kommer stensikkert til at kaste en større bøde af sig for det serbiske fodboldforbund.

85′ Hjørnespark til Serbien. Jan Oblak står en god kamp i det slovenske mål

78′ Serberne famler efter en udligning, men spillet hænger ikke synderligt godt sammen lige nu. Kampen afbrydes af en baneløber ganske kortvarigt

72′ Mitrovic på spil igen. Denne gang på overliggeren. Serberne jagter en udligning nu

68′ Et kursus i omstillingsspil. I sidste ende er det Zan Karnicnik, der dukker op ved et tidligt slået indlæg ved bagerste stolpe

68′ MÅL – Slovenien i front!

58′ Kampen bølger frem og tilbage. Mitrovic forsøger at bringe Serbien i front, Sesko forsøger at gøre det samme for Slovenien

50′ Serbien fremtvinger hjørnespark på hjørnespark. Der er ingen tvivl om, hvem der er kommet bedst ud til anden halvleg

47′ Mitrovic med en ny afslutning tæt under mål, men endnu en gang gør Jan Oblak sit job

46′ Bolden ruller igen

PAUSE – Slovenien kan være klart mest tilfredse med de første 45 minutter, dog uden at komme på måltavlen. Serberne fik dog bidt fra sig i de sidste minutter før pausen

42′ Nu presser serberne pludseligt på. Jan Oblak tvinges ud i en stor redning på en afslutning tæt under mål fra Mitrovic

37′ Elsnik sparker på stolpen, inden riposten ender hos Benjamin Sesko, der dog sparker den forbi mål. Slovenerne må ærgre sig gule og grønne, hvis ikke det lykkes score i løbet af første halvleg

31′ Tadic tager sig af et hjørnespark, som sniger sig gennem det ellers tætpakkede slovenske felt. Mitrovic får lige akkurat ikke dirigeret bolden i mål

26′ Serberne med etableret spil på Sloveniens banehalvdel. Et sjældent syn

19′ Slovenien trykker på igen og igen. Der er dømt powerplay på serbernes banehalvdel

13′ Endnu en slovensk chance. Denne gang til Sesko. Stadig uden at det ender med en scoring, men det er klart slovenerne, der har nemmest ved at blive farlige

8′ Slovenien kommer frem til endnu en afslutning. Denne gang ender det med at give hjørnespark. Serberne har haft flere boldtab i opgørets indledning

4′ Sloveniens Adam Gnezda Cerin kommer til afslutning, men Rajkovic har styr på situationen inde i det serbiske mål

1′ Bolden ruller

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P