3F Superligaen

Ankesag afvist: Amoos voldtægtsdom står ved magt

Akinkunmi Amoo har fået afvist sin ankesag, og den fængselsdom, han er blevet idømt, står således ved magt efter han sidste år blev dømt for voldtægt.

Akinkunmi Amoo i kamp for F.C. København.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nu står det klart.

Akinkunmi Amoo blev sidste år idømt et års fængsel for voldtægt på Hotel Imperial i København.

Torsdag er der faldet en endelig afgørelse af den anke, som nigerianeren havde fremsat, og derved ophæves navneforbuddet også.

Dommen er nemlig blevet stadfæstet.

Akinkunmi Amoo i kamp for F.C. København.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Østre Landsret har nemlig afvist anken, efter at Akinkunmi Amoo ikke mødte op i retten mandag.

Det erfarer bold.dk.

Ydermere melder mediet, at Amoo også blev udvist fra Danmark og fik et forbud mod indrejse i seks år.

Den tidligere FCK-spiller fortalte selv i retten, at kvinden, som beskyldte ham for overgrebet, havde ønsket kampbilletter af nigerianeren.

Derudover påstod Amoo, at han var blevet afpresset for 30.000 danske kroner og en fodboldtrøje.

Den påstand blev dog skudt ned af et centralt vidne, som fortalte, at Amoo havde tilbudt vidnet en trøje og penge for ikke at gå til politiet.

Det vides endnu ikke, hvornår dommen skal afsones.

Akinkunmi Amoo fik fire kampe for F.C. Københavns førstehold, hvor han bidrog med ét enkelt mål.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P