3F Superligaen

Forbudt skifte igen: Viborg handler ind hos lokalrivalerne

Den 25-årige målmand Oscar Hedvall skifter til Viborg på en aftale frem til 2027.

Foto: Viborg FF

Viborg FF går på rov hos ulvene i FC Midtjylland og henter keeperen Oscar Hedvall.

Det bekræfter Superliga-klubben onsdag.

Det er anden gang, at Hedvall foretager et ‘forbudt’ skifte. Tidligere har den 25-årige keeper været på kontrakt i Silkeborg, hvor FCM hentede ham fra.

Viborg skriver, at de har skrevet en kontrakt med Oscar Hedvall, som løber indtil 2027.

Hedvall, som ikke fik Superliga-minutter for de danske mestre i den forgangne sæson, ser frem til den nye udfordring.

– Jeg ser Viborg FF som en rigtig spændende klub, der har en klar vision og er på vej i en god retning. Så jeg ser det som en stor mulighed for mig, siger han.

Oscar Hedvall træner allerede torsdag sammen med resten af Viborg FF-truppen, når de forbereder sig til den nye Superliga-sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P