
Spansk træner forlænger: Ny kontrakt i Valencia
Ruben Baraja bliver i spidsen for Valencia frem til sommeren 2026. Det har den spanske klub bekræftet onsdag.

Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix
Et år mere i kontrakten.
Den tidligere Valencia-motor Ruben Baraja har onsdag forlænget sin aftale med klubben, så han bliver i trænersædet indtil 2026. Indtil dagens forlængelse løb den ud næste sommer.
Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.
Ruben Baraja har haft sin cheftrænerrolle i klubben siden 2023, og ifølge klubbens nyhed er der stor tilfredshed med det arbejde, den 48-årige spanier har leveret.
– Siden ansættelsen har Baraja og staben får indført sunde konkurrence-værdier og et solidt fundament, som der skal bygges videre på, står der.
Baraja havde som spiller en flot karriere i klubben, hvor det blev til 361 kampe.