Medie: Inter kigger på ‘Den Polske Cafu’
Ifølge det italienske Sky Sports er Inter Milan ganske interesseret i at hente Aston Villas polske back, Matty Cash.
Den polske Cafu skal måske til at kigge på hus i Milano.
Aston Villa-spilleren bag det komiske kaldenavn er Matty Cash, og han bliver i disse dage sat i forbindelse med den italienske storklub Inter Milan.
Det beskriver den italienske journalist Gianluca Di Marzio, som er ansat ved det italienske Sky Sports.
Ifølge hans oplysninger er Inter ganske interesseret i at hente den 26-årige back, som har været lidt inde og ude af Aston Villa-holdet i den forgangne sæson.
Den polsk-engelske wingback nåede at spille 29 kampe i seneste Premier League-sæson, men han startede kun inde i lidt over halvdelen af disse.
I løbet af de 29 optrædener nåede Cash at bidrage med to mål og to assists.
For nu melder det italienske medie intet, hvor meget ‘Cash’, Matty vil koste. Ej heller om hvorvidt de to klubber er i konkrete forhandlinger endnu.