UEFA

Hvornår uddeles Ballon d’Or 2024?

I 2024 kommer UEFA til at medarrangere den prestigefyldte pris, men hvornår uddeles Ballon d’Or egentlig?

Ballon d'Or-trofæet i 2014. Hvornår uddeles Ballon d'Or i 2024?
Foto: Ruben Sprich/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvornår uddeles Ballon d’Or 2024?

Traditionen tro skal den prestigefyldte pris uddeles i 2024, men det bliver ikke helt, som det plejer.

For første gang nogensinde bliver Ballon d’Or nemlig medarrangeret af UEFA, og her kan du få svar på alle spørgsmål om prisuddelingen.

Ballon d'Or-trofæet i 2014. Hvornår uddeles Ballon d'Or i 2024?
Foto: Ruben Sprich/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvornår uddeles Ballon d’Or 2024?

Ballon d’Or-ceremonien finder i 2024 sted mandag den 28. oktober ved Théâtre du Châtelet, som ligger lige ved Seinen i Paris.

Hvornår ved vi, hvem der er nominerede til Ballon d’Or 2024?

Den 4. september frigives listen over de nominerede spillere til Ballon d’Or-prisen 2024.

Ved den årlige ceremoni bliver der også uddelt andre priser.

Ballon d’Or Féminin

Siden 2018 har kvindefodbold også fået sin egen prestigefyldte pris – den hedder Ballon d’Or Féminin.

Vidste du at…

Ved den første uddeling af Ballon d’Or Féminin blev danske Pernille Harder nummer to bagved norske Ada Hegerberg – der var kun seks point imellem de to.

Derudover uddeles Kopa-trofæet, som går til den bedste spiller, som er under 21 år gammel.

Yashin-trofæet, som går til den bedste målmand.

Gerd Müller-trofæet, som går til den mest scorende spiller i den forgangne sæson. Til sidst bliver årets herre- og kvindehold også kåret.

Som noget nyt bliver der også uddelt priser for årets bedste trænere på både herre- og kvindesiden.

Kilde: UEFA.com

UEFA skal med ind over: To nye priser oprettes ved Ballon d’Or-uddelingen

Hvad er Ballon d’Or egentlig?

Ballon d’Or betyder “Den Gyldne Bold” på fransk og er en af de største individuelle priser inden for fodboldverdenen.

Prisen uddeles årligt af det franske magasin France Football, men i år hjælper UEFA til. Ballon d’Or tildeles den bedste mandlige fodboldspiller i verden.

Kandidaterne til Ballon d’Or nomineres af journalister, mens den endelige vinder udvælges gennem afstemning af udvalgte journalister, landstrænere og kaptajner fra internationale fodboldlandshold.

Hvert medlem af juryen afgiver en liste over de fem bedste spillere, og pointene fordeles baseret på deres placeringer på disse lister. Spilleren med flest samlede point vinder prisen.

Karim Benzema med sin Ballon d'Or-titel.
Foto: Violeta Santos Moura/Reuters/Ritzau Scanpix

Tidligere vindere af Ballon d’Or

Siden årtusindeskiftet har følgende spillere vundet den prestigefyldte pris.

2023 – Lionel Messi
2022 – Karim Benzema
2021 – Lionel Messi
2020 – Ikke uddelt på grund af corona-pandemien
2019 – Lionel Messi
2018 – Luka Modric
2017 – Cristiano Ronaldo
2016 – Cristiano Ronaldo
2015 – Lionel Messi
2014 – Cristiano Ronaldo
2013 – Cristiano Ronaldo
2012 – Lionel Messi
2011 – Lionel Messi
2010 – Lionel Messi
2009 – Lionel Messi
2008 – Cristiano Ronaldo
2007 – Kaká
2006 – Fabio Cannavaro
2005 – Ronaldinho
2004 – Andriy Shevchenko
2003 – Pavel Nedved
2002 – Ronaldo Nazario
2001 – Michael Owen
2000 – Luis Figo

Ancelotti er ikke i tvivl: Han fortjener at vinde Ballon d’Or

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P