Hvornår er der lodtrækning til ligafasen i CL?
Når Champions League-bolden igen ruller bliver det i et nyt format, men hvornår er der lodtrækning til ligafasen i Champions League?

Hvornår er der lodtrækning til ligafasen i Champions League?
Når der igen bliver spillet europæisk fodbold på den øverste hylde, så bliver det i et noget anderledes format.
UEFA har nemlig skrottet det klassiske gruppespil, som vi kender det, og det erstattes nu af et ligaformat.
Læs mere om det nye format senere i artiklen.

Hvad betyder det?
Når Champions League-bolden ruller kommer der til at være 36 hold med i turneringen i stedet for de 32, som har været der under formatet med gruppespil, som nu udgør.
Således kommer samtlige klubber nu også til at spille otte kampe i ligafasen, i stedet for de seks, som man gjorde før.
Du kan læse meget mere om det nye format senere i artiklen.

Hvornår er der lodtrækning til ligafasen i Champions League?
Den 29. august bliver der trukket lod om, hvilke klubber, der tørner sammen i løbet af ligafasen.
3F Superligaen har ét enkelt hold med i turneringen - nemlig de forsvarende mestre FC Midtjylland.
Klubben træder ind i turneringen i anden kvalifikationsrunde, og du kan læse meget mere om, hvordan klubbens videre færd kommer til at foregå her.

Hvornår starter Champions League?
Turneringen starter formelt den 9. juli, når første kvalifikationsrunde løber af stablen.
Ligaformatet - eller 'det rigtige Champions League' - har første spilledag den 17-19 september, og ligafasen afrundes den 29. januar 2025.
Da turneringen overgår til ligaformat kommer holdene fra niendepladsen til 24. pladsen til at spille en playoffrunde om de sidste otte pladser i ottendedelsfinalerne, som top-otte naturligvis kvalificerer sig til direkte.
Playoffrunden afvikles den 11/12. februar og returkampen den 18/19. februar.
Ottendedelsfinalerne starter den 4/5. marts med returkamp den 11/12. marts.
Kvartfinalerne løber af stablen den 8/9. april med returkamp den 15/16. april.
Semifinalerne spilles den 29/30 april med returkamp den 6/7. maj.
Finalen finder sted på Allianz Arena i München den 31. maj.
Kilde: UEFA.com
Her kan du få det helt store overblik over det nye Champions League-format, som UEFA introducerer:














