
Flere medier: England stiller identisk op mod Danmark
En række engelske medier skriver onsdag, at England kommer til at stille op på præcis samme måde mod Danmark, som man gjorde mod Serbien.

England råder over et hav af stjerner.
Samtidig blev det ‘kun’ til en 1-0-sejr over Serbien i EM-åbneren.
Alligevel ser det ikke ud til, at landstræner Gareth Southgate kommer til at foretage ændringer til kampen mod Danmark torsdag.
I hvert fald skriver flere engelske medier, herunder Sky Sports, at England kommer til at stille op på præcis samme måde mod Danmark, som man gjorde mod Serbien i første kamp.
Englands startellever mod Serbien:
Jordan Pickford
Kyle Walker, John Stones, Marc Guehi, Kieran Trippier
Declan Rice, Trent Alexander-Arnold, Jude Bellingham
Bukayo Saka, Harry Kane, Phil Foden
Danmark og England ramler sammen torsdag klokken 18.00.