Premier League

Arne Slot tager tre nye skikkelser med til Liverpool

Onsdag aften er det blevet bekræftet, at Arne Slot tager en ny assistenttræner, ny målmandstræner og ny fysisk træner med sig til Liverpool.

Arne Slot giver bestemte ordrer fra sidelinjen.
Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix

Nu er brikkerne ved at falde på plads i det røde Merseyside-puslespil.

Siden Jürgen Klopps aftrædelse og Arne Slots ansættelse har det været uvist, hvem der fremadrettet ville fylde en række roller i Liverpools trænerstab.

Onsdag aften er der så kommet en afklaring omkring dette. Liverpool har nemlig bekræftet, at Arne Slot tager tre nye skikkelser med sig til Liverpool.

Der er blandt andre tale om en ny assistenttræner i hollandske Sipke Hulshoff, der kommer til fra Feyenoord, hvor han ligeledes har været Slots assistent siden 2022.

Derudover har Slot taget en ny målmandstræner med. Her er det tyske Fabian Otte, som skal overtage ansvaret for keeperne. Han kommer til fra det amerikanske landshold.

Sidst men ikke mindst har Slot taget en ny fysisk træner med i kufferten. Her er der tale om belgiske Ruben Peeters, der ligeledes kommer til fra Feyenoord.

Dermed er det altså et friskt trænerteam, der tager imod Liverpool-truppen, når sommerferien ophører og sæsonoptakten skal skydes i gang.

Se kampprogrammet for Slots Liverpool-start lige her:

Så er det her: Kampprogrammet for Premier League 2024/2025

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P