3F Superligaen

Officielt: Randers FC henter Nikolas Dyhr hjem

Randers FC har forstærket sig forud for den nye superligasæson, i det man henter Nikolas Dyhr hjem fra USA. Det skriver klubben tirsdag.

Foto: Randers FC

Randers FC har netop forstærket sig med Nikolas Dyhr.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Nikolas Dyhr har senest optrådt i MLS for St. Louis City, men nu vender han altså snuden hjem til Randers FC.

Nikolas Dyhr kom til FC Midtjyllands akademi fra AC Horsens, og har ad flere omgange været udlejet til blandt andre AC Horsens og belgiske KV Kortrijk.

– Det føles rigtig godt at have skrevet under med Randers FC. Nu er det også min fødselsdag i dag, så det er sådan set den bedste gave, jeg kunne få.

– Jeg er super glad, og jeg er rigtig spændt på at komme i gang her i Randers, fortæller Nikolas Dyhr til klubbens hjemmeside.

Det tidligere FC Midtjylland-talent har skrevet under på en fireårig aftale med kronjyderne.

Den 23-årige venstreback nåede at være i MLS-klubben i lige knap seks måneder, før turen igen gik hjem til Danmark.

Her blev det til fem optrædener, hvoraf to af dem var fra start.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P