Ligue 1

Bekræftet: Endnu en Mbappé takker af i PSG

Kylian Mbappé har allerede offentliggjort, at han flytter væk fra PSG, og nu har den nyslåede Real Madrid-stjernes lillebror gjort ham kunsten efter.

Ethan Mbappé og Kylian Mbappé.
Foto: Franck Fife/Reuters/Ritzau Scanpix

Mbappé-familien flygter fra Paris.

I hvert fald er både Kylian og Ethan Mbappé nu fortid i Paris Saint-Germain.

Det har den nyslåede Real Madrid-stjernes lillebror selv bekræftet på sin Instagram-profil tirsdag eftermiddag.

Ethan Mbappé og Kylian Mbappé.
Foto: Franck Fife/Reuters/Ritzau Scanpix

– Syv år med uvurderlige menneskelige og sportslige minder. Fra barndommens uskyld til mine første skridt som professionel, har du givet mig det bedste grundlag for den mand og spiller, jeg stræber efter at blive.

– For alt hvad du har givet mig, for alle de fantastiske mennesker, du har sat på min vej, og for den måde du har fået mig til at vokse på. I den ægte kærligheds navn, som jeg føler for dig, siger jeg tak og farvel til PSG, skriver Ethan Mbappé på det sociale medie.

PSG-talentet kommer dermed til at forlade klubben den 30. juni, hvor hans kontrakt udløber.

Den 17-årige franskmand har ikke oplyst, hvor turen nu går hen. Mbappé nåede at få fem kampe for PSG’s førstehold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P