3F Superligaen

Lyngby sender Kaastrup til NordicBet Ligaen

Vendsyssel FF har købt 23-årige Magnus Kaastrup i Lyngby. Det bekræfter Lyngby tirsdag eftermiddag.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Magnus Kaastrup skal prøve kræfterne af i den næstbedste danske række.

Det er den nordjyske klub Vendsyssel FF, som køber den 23-årige spiller fri af sin kontrakt i Lyngby.

Kaastrup har i den seneste sæson været på leje i hollandske VVV Venlo, men i stedet for at få chancen i Lyngby har De Kongeblå valgt at sende offensivspilleren videre.

Magnus Kaastrup skiftede til Lyngby fra AGF i i vinteren 2021 efter det ikke for alvor lykkes ham at slå igennem hos aarhusianerne.

I de tre år i Lyngby er det blevet til flere lejeophold i IK Sirirus og altså VVV Venlo. Men den unge spiller er glad for oplevelsen.

–  Sportsligt har det været rigtig godt for mig i Lyngby Boldklub, men samtidig står jeg selvfølgelig også med en lidt ærgerlig følelse, da min sidste tid i klubben ikke blev som håbet.

– Jeg har lært rigtig meget, og jeg er taknemmelig for min tid i Kongens Lyngby, siger han.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P