FCK jubler over Premier League-salg: Vigtigt for os
F.C. København har sendt én af klubbens unge talenter videre til Aston Villa i Premier League, og det jubler klubben over.
F.C. København har solgt til Premier League.
Den blot 19-årige norske stopper Ethan Amundsen-Day har nemlig skrevet under med ingen ringere end Aston Villa.
Netop det er man også stolte af i FCK, som glæder sig over salget.
– Vi er glade for, at vi kan sende Ethan videre til en klub som Aston Villa. Det er vigtigt for os, at vi også sikrer dem, der ikke skal fortsætte med vores førstehold kommer til andre stærke klubber.
– Det er lykkedes her, og vi ønsker Ethan alt det bedste fremover, lyder det fra udviklingsdirektør i FCK, Sune Smith-Nielsen.
Den 19-årige stopper nåede aldrig at få sin førsteholdsdebut for F.C. København.