
Deschamps: Mbappé skal opereres – misser Holland
Mandag aften kom Kylian Mbappé slemt til skade og brækkede næsen, da han kolliderede med Østrigs Kevin Danso – og nu er der dårlige nyheder.

Kylian Mbappé skal under kniven.
Det har den franske landstræner, Didier Deschamps bekræftet.
Ligeledes tyder det ikke på, at den franske verdensstjerne kommer i aktion næste gang, når Holland byder op til EM-dans.

Dog kan franske fans ånde lettet op for nu, operationen ikke er en, som haster eller behøver foretages omgående.
– Selvom det ikke bliver med det samme, så kommer han til at skulle have en operation. Han har det en smule bedre tirsdag morgen.
– Vores medicinske stab gjorde, hvad de kunne for at begrænse skadens omfang, fortæller Didier Deschamps til det franske fodboldforbunds X-profil.
Ifølge L’Equipe kommer Mbappé også til at undergå flere undersøgelser onsdag.

Imens melder mediet, at den franske anfører ikke kommer i aktion næste gang mod Holland.
Den kamp kan du se på fredag klokken 21:00, når kampen vises på DR1 og DRTV.
