Største rumænske sejr – laveste boldbesiddelse
Rumænien lagde fabelagtigt ud ved EM-slutrunden, da Ukraine fik halen på komedie og tabte med 3-0 – det er rumænernes største sejr ved en international turnering nogensinde.
Rumænien tog fusen på Ukraine.
Før opgøret var ukrainerne favoritter med store navne på holdkortet som LaLiga-topscorer Artem Dovbyk og Chelsea-stjerneskud Mykhailo Mudryk.
Hvis man kigger på boldbesiddelsen levede ukrainerne også op til favoritværdigheden, men man vinder ikke fodboldkampe ved at have bolden mest.
Det gør man ved at score mål.
Rumænien kendte sin besøgstid og fik scoret tre mål med bare 29 procents boldbesiddelse.
Det var rumænernes største sejr ved en international turnering nogensinde.
Derudover slog Rumænien en anden rekord, da intet andet hold har vundet med så lidt boldbesiddelse siden 1980.
Rumæniens næste kamp ved EM bliver spillet på lørdag imod gruppe E-favoritterne fra Belgien klokken 21:00.
Du kan se kampen på TV2 og TV2 Play.