3F Superligaen

Officielt: Sønderjyske forlænger med anfører

Sønderjyske oplyser mandag formiddag, at man har forlænget kontrakten Rasmus Vinderslev frem til 2027.

Sønderjyske i Superligaen. Her Rasmus Vinderslev (Sønderjske 6) under NordicBet Liga-kampen mellem SønderjyskE og FC Fredericia på Sydbank Park i Haderslev torsdag den 2. maj 2024.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Denne historie udkom først på campo.dk

Anfører og kulturbærer forlænger kontrakten.

Sådan lyder meldingen fra Sønderjyske mandag formiddag.

Her oplyser klubben, at man har forlænget kontrakten med Rasmus Vinderslev, så hans kontrakt nu står til at udløbe i sommeren 2027.

Rasmus Vinderslev har spillet i klubben, siden han var fem år gammel. Derfor glæder sportschef Casper Daather sig ekstra meget over aftalen, da man har sikret sig en vaskeægte kulturbærer i klubben tre år endnu.

– Det er en forlængelse, som vi i Sønderjyske Fodbold er meget glade for at få i hus. Det har været en vigtig prioritet for os, at vi går ind i 3F Superligaen med en viden om, at vores anfører har en længerevarende kontrakt. Han har stor betydning for vores hold og vores klub, og vi er meget tilfredse med, at han også i årene fremover bærer den lyseblå trøje. 

– Rasmus Vinderslev er et forbillede for mange af vores akademispillere, og han er en kulturbærer, der bærer de sønderjyske værdier på fornemmeste vis. Han er virkelig et godt eksempel på, at hårdt arbejde og den rette indstilling betaler sig. 

Rasmus Vinderslev jubler med Sønderjyske-spillerne efter nordicBet Liga-kampen mod FC Fredericia.
Rasmus Vinderslev under NordicBet Liga-kampen mellem SønderjyskE og FC Fredericia på Sydbank Park i Haderslev torsdag den 2. maj 2024. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)

– På banen er han vokset, og han har en stor rolle i den måde, vi gerne vil spille fodbold på i Sønderjyske Fodbold. Hans løbekapacitet, arbejdsraseri og gode duelspil er en stor del af forklaringen på vores succesrige sæson. 

– Med anførerbindet om armen har han også taget nye skridt i sit lederskab, og han er en meget betydningsfuld profil på og uden for banen, siger Casper Daather.

Rasmus Vinderslev står i alt noteret for 166 kampe for Sønderjyske med tre assists til følge. Han har fortsat sit første mål for førsteholdet til gode.

Rasmus Vinderslev og Sønderjyske rykkede i den seneste sæson op fra NordicBet Ligaen til Superligaen, som sparkes i gang den 21. juli klokken 14:00, når Sønderjyske gæster Jysk Park og Silkeborg IF.

Sønderjyske henter stærk camerounsk angriber

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P