EM 2024

Dansk forsvarsprofil om uafgjort: Vi var ikke dårlige

Joachim Andersen efterlyser en smule fodbold-knowhow fra de kanter, som kritiserer landsholdet for indsatsen i kampen mod Slovenien.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Joachim Andersen spillede hele kampen i forsvaret for Danmark mod Slovenien.

Og her rendte han rundt og følte, holdet var i god kontrol. Han anerkender derfor ikke den kritik, der er af ham og holdet – især for indsatsen i anden halvleg.

– Hvis du ser fodbold hver weekend, så er det sjældent, at et hold dominerer i 90 minutter, siger han til den danske presse mandag formiddag og fortsætter.

– Jeg synes ikke, vi spillede en dårlig kamp. Jeg synes, vi spillede en rigtig god første halvleg, og så spillede vi en mindre god anden halvleg, siger han.

Andersen mener ikke, slovenerne var farlige udover nogle situationer på dødbolde. Og det er bare et svært disciplin at forsvare imod i fodbold, mener han.

– Hvis i har set Sean Dyche spille, så er det svært at forsvare mod lange bolde engang imellem.

– Selvfølgelig er det noget, vi skal se på, hvordan vi kan gøre bedre. Og det tror jeg, vi har tænkt os at gøre i dag, siger han.

Ifølge den danske Crystal Palace-spiller mister danskerne noget kvalitet i presspillet i løbet af anden halvleg.

Slovenerne fik for meget tid til at sætte deres spil og gøre det svære for danskerne, mener han.

– De fik nogle dødbolde, og de havde også Seskos skud der rammer stolpen.

– Det var egentlig den store forskel, synes jeg. Men igen – det var småting, der gjorde det. Det var ikke fordi, de skabte mange chancer, og jeg synes, vi gjorde nok til at vinde kampen.

– En anden dag vinder vi den her kamp komfortabelt, siger han.

Næste kamp for Danmark er mod England, som er den nok sværeste modstander i gruppespillet. Her skal Danmark gerne have et point – ellers ser avancement svært ud.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P